Ikke-kategoriseret

Sådan finder du de bedste strømper

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Sådan finder du de bedste strømper

Mange danskere gør meget ud af deres påklædning, mens strømperne ofte bliver nedprioriteret. De vender måske forkert, klemmer, har huller eller matcher ikke hinanden. Men faktisk er valget vigtigt for din sundhed.

Dine fødder har stor betydning for dit bevægelsessystem, og de skal bære dig gennem livet.

Vil du føle overskud fra top til tå, bør du gøre en indsats for at finde de rette strømper til dit behov.

Find den rette størrelse strømper

Mange bruger ubevidst en forkert størrelse strømper. Det kan resultere i, at tæerne bliver presset sammen, og det kan give problemer med nedgroede negle.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse der passer til dig, kan du finde hjælp via din søgemaskine.

På nettet vil du ofte kunne finde en størrelsesoversigt hos forskellige tøjproducenter.
Brug skemaet til at finde den rigtige størrelse til dine fødder. Det eneste, du skal gøre, er at måle din fod fra tåspids til hæl og finde målene i tabellen.

Ekspedienter i mange fysiske tøjbutikker vil også kunne hjælpe dig, hvis du foretrækker mere personlig rådgivning.

Det optimale strømpe-materiale

Bambus, bomuld, nylon og polyester – der findes strømper i mange forskellige materialer. Først og fremmest er det vigtigt, at materialet føles behageligt for netop dig.

Længe har der været tradition for at bruge bomuld i fremstillingen af fodbeklædning. Bomuld er kendt for at være et blødt materiale af høj kvalitet og komfort.

Bambus er et nyere materiale, som føles som silke på fødderne. Det er antibakterielt og miljøvenligt.

Kunstoffer som for eksempel polyester, nylon og akryl er også ofte anvendt i strømpeproduktionen. Materialerne ses ofte sammen med naturmaterialet bomuld. De syntetiske tekstilers force er, at de er billige, hurtigtørrende og kan tåle at blive vasket af flere omgange end for eksempel bomuld.

Strømper til forskellige formål

Der findes et bredt udvalg af strømper til forskellige formål. Valget af materiale, design og type kan afhænge af, i hvilken anledning du skal have dem på.

Om sommeren er ankelstrømper eller sokletter mange danskeres førstevalg. I vinterhalvåret trækker mange i uldsokker eller knælange tekstiler.

Mange kvinder vælger ved festlige lejligheder nylonstrømper med eller uden mønster, som er let gennemsigtige og udstråler elegance. Glimmerstrømper er også et hit blandt kvinder til at pifte et outfit op.

Blandt mænd er et sort par strømper i bomuld et klassisk valg til både hverdag og fest. Er du mere modig, kan du vælge et par med mønster og stærke farver. Dit valg er en god måde at vise din personlighed på.

Der findes et forskelligt udbud af sportsstrømper alt efter træningsform og -intensitet. Blandt andet fås der par til tennis, løb og fodbold. Vælg eventuelt et par, der er lugtafvisende og antibakterielt eller med indbygget ventilationssystem i meshmateriale.

Har du tendens til kun at have sorte tekstiler i sokke skuffen? Så kan det være en god idé i stedet at vælge par, som kan farve sorteres. På den måde undgår du at mikse dele, der ikke er det rigtige match.

Write A Comment