Erotik

Dette ordsprog siger alt om lingerie

Google+ Pinterest LinkedIn Tumblr

Du har helt sikkert hørt ordsproget, “det er det indre, der tæller”, i mange forskellige sammenhænge. Men har du nogensinde tænkt over, at det passer perfekt på lingerie? Her er hvorfor.

 

“Det er det indre, der tæller” er et ordsprog, der ofte bruges til at understrege, at man ikke skal være overfladisk. Onde tunger siger imidlertid, at det er overfladisk at gå op i labert undertøj. Vi kunne ikke være mere uenige, for når det kommer til din færden i verden, er det helt klart det indre, der tæller.

Dit undertøj er (næsten) kun for dig

Måske har du en dejlig partner, der får glæde af dit flotte undertøj. Men dit undertøj er ikke desto mindre først og fremmest en gave til dig selv. Generelt er det jo ikke noget, alle og enhver kan se – tværtimod er det din lille hemmelighed.

 

Denne hemmelighed kan få dig til at føle dig yderst godt tilpas, okay eller måske ligefrem ukomfortabel. Og det har altså en betydning for, hvordan din dag bliver, og om dit humør er ren solskin eller gråt som regnen.

 

Smukt undertøj, som er fremstillet af lækre materialer, får dig til at føle dig skøn fra inderst til yderst. At tage det på føles som at gøre noget godt for dig selv. Og så er det jo bare en bonus, hvis der også er andre, der får glæde af din indre skønhed.

Opskriften på indre skønhed

Når det kommer til lingerie, er der nogle helt bestemte ting, der får dig til at føle dig skøn, når du tager det på. Det skal nemlig appellere til flere sanser. Først og fremmest skal det selvfølgelig være flot – ellers kunne du jo bare trække i nogle top-behagelige mormortrusser.

 

Det er selvfølgelig et spørgsmål om smag, og du kan med fordel gå frem efter dine yndlingsfarver. Det kan også være, at du bliver glad i hovedet af blonder, stjernebilleder eller små enhjørninger – og så er det da dét, der skal til for at give dig følelsen af indre skønhed.

 

For det andet skal materialet være behageligt og lade huden ånde. Det giver en følelse af velvære, som er meget velgørende dagen igennem.

 

Som du sikkert ved, er lingerie ikke bare lingerie. Det findes i et hav af varianter og vækker forskellige følelser og associationer. Mens nogle produkter er frække og ligner noget, man kunne finde på en escort side, er andre mere nuttede og ufarlige.

 

Der er imidlertid ikke noget valg, der er rigtigt og forkert. Tværtimod handler det bare om, at du skal føle dig skøn. Det er nemlig opskriften på at føle sig skøn helt ind til kernen.

Write A Comment